Sådan laver du gryderet over bål Aug28

Tags

Relaterede Indlæg

Andel

Sådan laver du gryderet over bål

Gryderet over bål er en autentisk måde at lave mad på

Gryderet over bål. Lyder det lidt spejder-agtigt? Det behøver det ikke nødvendigvis være – med mindre du selv ønsker det. En gryderet over bål kan bestå af nøjagtigt de ingredienser, du ønsker. Derfor er det også ideelt, hvis du har rester i køleskabet som måske er ved at nærme sig sidste dato for holdbarhed. Smid dem i gryderetten, og få dem brugt hensigtsmæssigt. Laver du en stor portion, kan du ovenikøbet være heldig at have til næste dags aftensmad – eller du kan fryse det ned. Dybest set er konceptet jo, at du nærmest kan arbejde uden opskrift. Sådan en saml-selv-gryderet virker ret smart! Den består af 6 grundelementer: Stivelse, krydderurter, krydderier, væde, grøntsager og kød. Hvordan de forskellige elementer skal komme til udtryk, kan du nærmest selv bestemme. En sammensætning kunne være kartofler, oregano, paprika/salt/peber, grøntsagsbouillon, gulerødder og et godt stykke oksekød med sener. Simple as that. Og så er fidusen jo, at retten bliver lavet ude i det fri over et bål. Til det kan du bruge et tre-ben, hvorpå der i midten sidder en krog, du kan hænge en gryde på. Brug helst køkkentøj af jern, da det holder bedst til varmepåvirkningen. Aluminiumspander kan frigive skadelige stoffer ved den kraftige varme over bål – så det er naturligvis bedst at undgå.

(Visited 352 times, 1 visits today)